FIX nyt 27. juni 2005
Lovende indsats i DM fra Fix-rytterne
I den forgangne uge har Fix ryttere i junior, junior-dame og senior været med til at kæmpe om de danske mesterskaber i Odense.
Fix-Nyt´s Alex Nielsen har løbende rapporteret om Fix-rytternes resultater til Rødovre Lokal Nyt, der læses af 35.000 Rødovreborgere. Fix-Nyt viderebringer nedenfor Alex Nielsens nyhedsformidling.
Fin FIX-start på DM-ugen
Af Alex Nielsen
2001 sejrede det daværende junior-team fra FIX i holdløbet ved DM omkring Middelfart. I 2005 var Rødovrerytterne også blandt favoritterne, selvom ingen ventede, at de kunne hamle op med verdens stærkeste juniorhold fra Vejle.
FIX Philip Nielsen, Dennis Jønsson og Rasmus Damm havde sat var næsen sat op efter at komme på podiet, men det glippede med 8 sekunder til Team GLS og yderligere 6 sekunder til sølvet, som gik til Ordrup CC.
Vejle-teamet sejrede i tiden 59 min og 36 sek. CK FIX kørte 56 sek. langsommere med en gennemsnitshastighed på 46,61 km/timen. Der kom dog en Rødovrerytter på podiet, idet Morten Høberg (lillebror til CK FIX' A-rytter, Jonas Høberg) fik bronze med Team GLS.
I dag fredag køres enkeltstarterne, hvor CK FIX stiller med 7 juniorryttere plus Danmarks pt. stærkeste ungdomsrytter, Mikkel Schiøler.
Søndag køres linieløbene på landevej, hvor CK FIX har de samme otte ryttere med. For første gang i mange år har CK FIX også ryttere til start i eliteklassen. De tre 19-årige første års seniorryttere, der har kørt sig op i eliteklassen, Jonas Høberg, Jonas Aaen og Jesper Andersen skal prøve kræfter mod den
professionelle danske elite med den regerende danske mester fra CSC, Michael Blaudzun, i spidsen.
FIX venter ikke at vinde et dansk mesterskab her, men at de tre ryttere er toptrimmede og i god form viste de mandag i Aalborgs Grand Prix.
Den internationale sprinterstjerne, australieren Robbie McEven (Davitamon/Lotto) sejrede foran Lars Michaelsen (Team CSC) og den mest vindende danske rytter på internationalt plan i år, Martin Pedersen (Team GLS). 42 sekunder senere kørte Jonas Aaen (CK FIX) over stregen som nr. 7 og Jonas Høberg (CK FIX) som nr. 9.
I Aalborg kørte de også et løb, hvor de viste stor styrke og stort overblik og placerede sig foran flere internationale ryttere, bl.a. Frank Høj så, optimismen er i behold før søndagens store styrkeprøve på den vanskelige rute ved Middelfart, men hårdt bliver det.
Ingen medaljer til CK FIX ved danmarksmesterskaberne
Men flotte præstationer
Af Alex Nielsen
Konkurrencen var benhård ved DM i cykling omkring Odense. Onsdagens flotte 4. plads i holdløbet for juniores blev fulgt op af en 7. plads i den individuelle tidskørsel om fredagen blandt 69 startende ryttere. Det var 1. års juniorrytteren, Rasmus Damm, der sørgede for dette flotte resultat. Rasmus kørte i tiden 0.33.05.03 for de 24,3 km. Vinder blev verdesnsranglistens nr. 6, Kasper Thustrup (Team GLS) 0.31,27.15. CK FIX' Dennis Jønsson mistede megen tid ved at køre forkert på ruten. Alligevel blev han nr. 17. Philip Nielsen kom ind på en 14. plads.
I søndagens linieløb over 136 km sad både Philip Nielsen og de to 1.års juniores Rasmus Damm og Jesper Mørkøv med fremme lige til det sidste. Dansk mester blev verdensranglistens nr. 5 1. Troels Vinter (Vejle Cykel Klub) 3.19,19, foran Thomas Guldhammer (Vejle Cykel Klub) s.t. og den tidligere FIX-er Thomas Kristiansen (Ordrup CC) s.t. Rødovreborgeren, Morten Høberg, også tidligere CK FIX blev nr. 5.
Philip Nielsen blev nr.18. Rasmus Damm og Jesper Mørkøv sad lige efter Philip. Bemærkelsesværdigt var det, at FIX' ungdomslandsholdsrytter, Mikkel Schiøler, placerede sig i gruppen sammen med verdensranglistens nr. 1 og 3. Thomas R. Sellebjerg (Team GLS) og André Steensen (Vejle Cykel Klub), 1½ minut efter vinderen. De første 80 km var Mikkel Schiøler med i det hele, men den længere distance som juniores kører var for meget for Mikkel til, at han kunne blande sig i selve afgørelsen.
At konkurrencen blandt de danske juniorryttere er betydelig vidner den danske suveræne placering som nr. 1 på verdensranglisten om. Der er 4 danskere blandt de 7 første.
Elitens linieløb over 204 km blev som ventet domineret af Team CSC. Lars Bak (Team CSC) sejrede i 4.42,25, foran Lars Michaelsen (Team CSC) og Matti Breschel (Team CSC).
De unge FIX-ere levede stort set op til forventningerne. Jonas Høberg kørte et meget ærefuldt første elite DM. Han blev nr. 42, knapt 6 min. efter vinderen. Kort efter kom holdkammeraten, Jesper Andersen. Jonas Aaen udgik.

Foto: Ciclismo.dk



.jpg)







