FIX nyt - 29.08.2006
Fire danske mesterskaber til CK Fix ved DM i Vejen.
Jonas Wang og Rasmus Quaade danske mestre i enkeltstart i yngste drenge og ungdomsklasserne. CK Fix uofficielle danske mestre i holdløb i yngste og ældste klasserne.
CK Fix´ unge ryttere mere end indfriede forventningerne ved DM for Børn og Unge, der blev afholdt i Vejen. Allerede fredag aften lagde Fix-rytterne ud med at hjemtage to danske mesterskaber i holdløb. Først kørte de tre yngste drenge, Jonas Wang, Oliver Almind og Andreas Stokbro Nielsen en meget sikker førsteplads hjem, ved at gennemføre de 11,6 km i tiden 21 minutter og 46 sekunder. Over et minut hurtigere end sølvvinderne fra Silkeborg IF.
Kort efter kørte de tre ældste drenge ryttere, Sebastian Nielsen, Stefan Jørgensen og Jannick Berg endnu et sæt guldmedaljer hjem foran Ordrup CC og HFCK, mens Emil Wang, Frederik Hagn-Meinche Gundersen og Ingmar Navarette blev nr. 13 i mellemste drenge klassen.
En bedre start på en mesterskabsweekend kan man vel ikke ønske sig, og allerede dagen efter blev der fulgt op på gårdsdagens succes. Her gjaldt det kampen om de individuelle mesterskaber i enkeltstart og her fordoblede først Rasmus Quaade i ungdomsklassen og siden Jonas Wang i yngste klasse gårsdagens guldmedaljehøst.
Rasmus Quaade vandt mesterskabet i en meget spændende konkurrence. Ungdomsklassen har i år rigtig mange stærke ryttere og konkurrencen har været tæt hele året, hvilket også understreges af, at der kun var ti sekunder mellem nr. 1 og 9 i kampen om mesterskabet i enkeltstart. De øvrige ungdomsryttere placerede sig nr.
Jonas Wang hjemtog mesterskabet i yngste klasse foran Mikkel Bøje fra Ringsted og også her var der tæt løb mellem de forreste. Herudover blev Oliver Almind nr. 18 og Andreas Stokbro Nielsen nr. 18.
I det rekordstore ældste felt – 171 stillede til start - blev Sebastian Nielsen nr. 4, mens Stefan Jørgensen, Jannick Berg og Alex Clausen blev hhv. nr. 28, 41 og 113. I mellemste blev Emil Wang 17, Frederik Hagn-Meinche 66 og Ingmar Alessio Navarette 96 i det ligeledes meget store felt.
I ældste pige kørte Camilla West Hansen sig ind på en 13. plads.
Søndag blev linieløbet afviklet og efter de foregående dages succes var det nok meget passende, at Fix-rytterne holdt sig lidt tilbage. I hvertilfælde blev det til lidt mere beskedne placeringer. I yngste kom Oliver og Jonas i præmierækken hhv. som nr. 7 og 9. I mellemste hjemtog Frederik en 9. plads i mellemste B finalen. I ældste B finalen blev Alex Clausen nr. 5, mens der mærkeligt nok ikke var placeringer til Ældste drengene i A-finalen, hvor Fix stillede til start med Sebastian, Jannick og Stefan – der ligger sikkert en god historie gemt her, men da redaktionen kørte service i Sorø denne søndag, er vi ikke opdateret om hvordan løbene udviklede sig ovre i det jyske. I ældste pige klassen kørte Camilla sig ind på en flot 8. plads.
I ungdomsklassen blev Morten Bollhorn nr. 22 i B-finalen, mens Patrick Clausen, der er i storform for tiden og bl.a. vandt en etape i Østrig for ungdomslandsholdet, måtte nøjes med en 8. plads i A-finalen. Her slap en gruppe af sted på de sidste omgange og holdt til mål, hvor spurten blev vundet af Niki Byrgesen fra DCR Ballerup.
Podieplads til Kasper C. Christensen
Mens børne og ungdomsklasserne kørte om mesterskaber, kørte seniorerne almindeligt landevejsløb i Sorø. På en rigtig god rute, kørte Kasper C. Christensen sig til sin første podieplacering, da han tog andenpladsen i B-klassen. I et hårdt løb, hvor B-klassen kørte sammen med A-klassen, kørte Kasper væk sammen med en større gruppe midtvejs i løbet. Philip Nielsen, der blev i hovedfeltet bliver tre i spurten og få en samlet 6. plads, så på Sjælland var der også noget at glæde sig over.
Den kommende uge
Næste weekends løb ligger den 2. og 3. september og rytterne går dermed ind i den sidste møned i landevejssæsonen. Begge løb arrangeres af Roskilde CR. Lørdag kører yngste, mellemste og ældste klasse på den lukkede rute på Dyrskuepladsen. For ældste klasse er det ligeledes sidste afdeling i BEC-cuppen og her ligger Sebastian Nielsen godt til i klassementet.
Ungdom og seniorer kan køre løb søndag, hvor det traditionsrige Elverdamsløb afvikles. Med gode stigninger på rundstrækningen rundt om Tølløse er der som regel garanti for et hårdt løb og tilskuermæssigt er der muligheder for at nyde udsigten til anstrengte ryttere enten på Schulstadbakken eller ved opløbet på Elverdamsbakken.



.jpg)







